søndag den 9. december 2007

Dansker Julefrokost og julepynt

I søndags var vi til kæmpe dansker julefrokost, omkring 100 mødte op. Frokostbordet havde alt hvad et dansk julefrokostbord skal have. Sild, flæskesteg, frikadeller, fiskefiletter (flade fiskepinde) og selvfølgelig rugbrød. Meget dejligt. Vi snakket med en masse danskere, som vi mødte for første gang, da den danske lejr er ganske stor her i Saigon. Liva hyggede sig også, da det blev holdt hos en af dem fra børnehavens forældre, så hun traskede rundt på alverdens køretøjer, men især cykler som hun er helt bidt af i øjeblikket (læs indlægget: Livas første cykel). Der blev også bagt og lavet julepynt.

Så blev der bagt

Så blev der klippet julepynt

Ellers er de begyndt at pynte op inde i byen også. Her står jeg foran et stormagasin, hvor hele bygningen er pakket ind i pynt, meget vulgært.

Snemand i downtown Saigon

Livas første cykel

Liva på cykel på vores vej (Duong So 4)

Idag har vi været ude for at købe Livas julegave, men det gik lidt galt. Vi ville købe en cykel til hende, men for at være sikre på at hun kunne nå pedaler og styr, hvade vi hende med. Det gjorde at hun ikke ville lade den af syne og derfor har hun allerede fået den. Det skal dog siges at vi ellers skulle have haft den med 30km, hvor vi skal holde jul, og så tilbage igen. Så det slipper vi heldigvis for. Samme dag som hun fik havde hun også sit første styrt, hun slægter sin far på, øv.

Liva på cykel på vores vej (Duong So 4)

fredag den 30. november 2007

Juletid

Så er det snart jul. Vi har lige modtaget pakker fra Danmark, fra Majkens forældre og mine forældre. Fra Majkens forældre fik pakker til Liva's pakkekalender. Idag den 1. december fik Liva julepynt, så vi kunne pynte huset fint op. I fredag var jeg inde og hente pakken fra mine forældre. I den var der julegaver til familien, ugeblade, aviser, slik, kalenderlys og hjemmebag. Hjemmebagen bestod af pebernødder og brunkager, som Liva rigtig godt kan lide. Lene, Majkens veninde, har været herude de sidste to uger og er lige taget hjem. Hun havde et cykelsæde med til Liva, så vi er begyndt at komme lidt mere omkring på egen hånd, nu hvor man ikke er bundet til taxierne mere.

Livas værelse

Liva og mig på vej ud for at cykle

Liva med sin chokoladekalender fra Farmor og Farfar

Liva smager på Farmors bag

Liva med sin gavesok

søndag den 4. november 2007

cambodia


Fredag d. 26 fløj vi til Siem Riep. Vi skulle flyve allerede kl 8.25, så vi skulle være i lufthavnen kl 6.30, så vi var tidligt oppe. Flyveturen gik fint. Jeg tror, Liva er ved at vænne sig til at flyve. Sidste gang var det en kamp at få hende til at sidde på sit sæde med bæltet på, men denne gang pegede hun selv på advarelesesskiltet og spændte sit bælte - dygtig pige.
Siem riep er en provinsby med en masse store hoteller, fordi der er så mange turister som besøger Angkor Watog de andre hundrede templer som er i området. Første efermiddag regnede det lidt, så vi bestemte os for at tage på en sejltur i en lille overdækket båd, istedet for at tage ud at se på ruiner med det samme. Det er nemlig ret dyrt at købe pas for at kunne komme ind på tempelområdet. Det koster 20 USD pr dag, så vi valgte ku8n at købe et 3 dages pas.
Vi var glade for vores beslutning for det var en stor oplevelse at sejle langs den flydende landsby, hvor nogle huse stod på høje stolper og andre var helt flydende. Der var både købmandsbutikker, skole og endda en flydende basketballbane. Da vi efter ca 1 times sejllads kom i land igen. Var vi så heldige at det var en speciel helligdag i Cambodia og ved det nærliggende tempel var der marked med tivoli, madboder og andet festivitas. Især boden hvor man kunne skyde balloner ned med pile var et stort hit og Liva fik da også en bamse med hjem, som mor havde skudt sig til. På hele pladsen var der masser af steder hvor de solgte grillet mad. Vi prøvede et spyd med oksekød, men gik udenom grillet slange, rotte og flagermus. Vi var desværre også for mætte til at prøve deres æg med andefostre ................adrrrrrr.

Lørdag stod vi vi op kl 5.30. Så kunne vi nå at spise morgenmad kl 6 før vi blev hentet af en taxi kl 6.30. det var vidunderligt at gå rundt mellem tempelruinerne tidligt om morgenen. Vi startede med Angkor Wat, som desværre var under renovering, men stadigvæk kæmpestort og meget imponerende. om eftermiddagen gik turen videre til nogen af de andre mindre templer. Flere steder var templerne dækket af store træer og mange stder groede træerne på ruinerne. Hvilket var et flot syn med de mange store rødder som snoede sig mellem stenblokkenen.

onsdag den 31. oktober 2007

lørdag den 20. oktober 2007

Cholon





I sidste uge var jeg med min hollanske veninde Geerdje i den kinesiske bydel; Cholon. Det er et meget spændende område med mange templer og gader med de mest fantastiske butikker. Vi besøgte to templer, som jeg selvfølgelig ikke lige kan huske, hvad hed. Det er nok også lige meget for jer.
Uden for hvert tempel var der fyldt med gadesælgere, som solgte røgelse, bedesedler, lys m.m. som man kan ofre inde i templerne. Der var sågar en dreng, som solgte fugle. Jeg kunne havde købt 5 grå fugle for 1 dollars, for så at få lykke ved at slippe dem løs. Hvilket var lidt fristende, fordi de så så sølle ud i deres bur. Jeg bestemte mig dog for ikke at købe nogen, da jeg blev enig med mig selv om, at han nok bare ville fange endnu flere, hvis jeg købte dem.
Hele den kinesiske bydel er fyldt med butikker med stoffer, sytilbehør, kinesisk medicin, lamper - det hele meget farvestrålende. Vi fik en helt formiddag til at gå bare med at gå rundt og kigge på de mange butikker. Nogle af dem kan i se på billedet bl.a. glassene med skældyr og slanger i sprit.

mandag den 8. oktober 2007

Livas fødselsdag d. 5. oktober

Fredag var det Livas fødselsdag. Vi havde inviteret 4 børn fra vuggestuen (Dagmar, Selma, Alina og Jannick) plus deres mødre til fødselsdagskage om eftermiddagen. Vi holdt det inde i sportsklubbben, hvor der er lidt mere plads til at lege. Liva fik mange fine gaver bl.a. sandaler, kjoler, puslespil, tavle, bøger og en lastbil med kugler i.



Regnvejr


Der har været en tyfon inde over det mellemste Vietnam i sidste uge. Vi har dog ikke mærket andet til det i HCMC end, at det har regnet lidt mere end normalt. Vinden har også været lidt kraftigere, men ikke nogen storm.
På grund af at det har regent så meget har der været oversvømmelser af vejene flere steder. Selv på vores vej som ellers plejer at slippe for oversvømmelser, har været fyldt med vand flere gange (se billdet fra vores gade). Vores hus ligger heldigvis hævet over gadeplan, så vi undgår at det kommer ind i huset, som flere andre på vejen ellers har problemer med.
Hver eftermiddag starter det med at regen lige, når Liva har fri i vuggestuen. Hvilket gør at vi desværre sjældent får brugt svømmepølen i vores sportsklub (billedet er fra klubben)

torsdag den 27. september 2007

Moonfestival og Hieu



I mandags fejrede vietnameserne moonfestival. De foregående to uger forærer alle mooncakes til hinanden og i mandags kulminerede det med en festival, hvor der var fest og kulørte lamper i gaderne. På billederne kan i se vores nye maid Hieu som vi gav et kasse med mooncakes. Kagerne ser fine ud, men de er alså fyldt med underlige ting som æggeblommer (symbolisere månen), lotus, kylling, grøn te og meget andet.
I kan også se noget af det gode mad hun laver til os. På billedet er det forårsruller og suppe med kåldolmer.

søndag den 23. september 2007

Bal på Sheraton




Fint skal det være, så derfor var vi til årets største velgørenhedsbal på Shereton hotel i lørdags. Det var det australske konsulat som holdt festen og vi var inviteret af en dansk pige som hedder Fong Chan.
Igennem de sidste uger havde vi sammen med de andre 10 fra vores brod fundet ud af at vi skulle klædes ud som Flying Doctors (australsk Tv serie), da temaet var Australien (from beach to bush). Så alle havde været hos skrædderen og fået syet læge og sygeplejerskekostumer. Charlie en britisk pige fra bordet som er designer havde fået syet flyvinger til alle.
Vi startede eftermiddagen kl 16 hos Anna en portugisisk pige som arbejder for IKEA herude. Her drak vi lidt sjusser og lagde makeup. Kl 18.30 tog vi videre til Sheraton. Afonso en anden portugiser, sagde at han havde arrangeret transporten. DET HAVDE HAN SANDELIG. Da vi kom ned på gaden holdt der en rigtigt ambulance og vi blev kørt med udrykning til Sheraton hotel ind igennem hele centrum af Saigon.
Det er vist kun i Vietnam at det kan lade sig gøre at få en ambulance til at køre med blå blink og hornet i bund gennem byen med en flok udklædte tosser. Det ville aldrig kunne lade sig gøre i Danmark - heldigvis!
Festen var sjov. Der var lækker mad. God dansemusik (100% Kylie) og vi blev kåret til det bedst udklædte bord og vandt hver et døgns ophold for to på et 5 stjernet resort ved Phan Thiet. På billederne kan i se dem fra vores bord og nogle af de andre flotte udklædninger


onsdag den 12. september 2007

Mui Ne



Vi har lige været på en forlænget weekend ud til stranden. Denne gang valgte vi at tage til Mui Ne, som ligger ca 210 km fra Saigon. Vi tog afsted sammen med en anden dansk familie, som vi har mødt herude. De hedder Mette og Ulrik og kommer også fra København. de har tvillingepiger (Selma og Dagmar) på samme alder som Liva og lille Gustav, som er 2 måneder gammel. Dagmar og Selma går i samme vuggestue som Liva, så pigerne kender hinanden og leger rigtigt godt sammen.
Vi havde lejet en bil som kørte os til Mui Ne lørdag morgen. Vi boede på et dejligt resort i de lækreste bungalows. På billedet kan i se vores badeværelse med et megastort badekar samt udendørs bruser. Jeg tror, at jeg vil have sådan en i mit næste hjem!

Der var en dejlig strand til resortet, så omkring kl 16.30, når det blev lidt køligt. Gik vi ned på stranden og pigerne syntes at det var super at grave og finde muslinger.
Mui Ne er kendt for sine store sandklitter, men vi nåede desværre ikke ud at se dem denne gang, da vi kun havde to en halv dag derude. Næste gang må vi tage en tur ud for at løbe i klitterne. Det skulle være rigtigt flot.
Desværrre endte turen lidt dårligt, da Liva og Uffe fik dårligt mave,den sidste nat vi sov der. det var meningen at vi skulle tage toget hjem, men vi valgte at tage en bil hjem også. Da de ikke rigtigt var klar til en tur i et tog med toilet af ubetemt karakter. det endte da også med at Liva kastede op to gange på vejen hjem, så jeg var klad for at vi betalte 90 dollars for en bil hjem.

Bamboo vuggestue



Liva er startet i Bamboo vuggestue og har nu gået der i to uger. Bamboo er en fransk vuggestue med ca. 35 børn og 8-10 ansatte. I dagligdagen taler de kun fransk i vuggestuen, men heldigvis er der tre af de ansatte som taler engelsk. Det gør at vi kan få lidt informationer om, hvordan dagen er gået, for hverken Uffe eller jeg taler fransk. Det er lidt underligt at vi ikke kan tale med de ansatte, men Liva lader til at trives godt.
Den første uge gik strygende. Hun løb ind og legede hver morgen. I sidste uge var hun lidt mere reserveret og ville gerne hænge lidt i mors ben, før vi sagde farvel. Jeg fik også at vide, at hun havde bidt nogle af de andre børn. Jeg har ikke hørt noget om bid i denne uge, så jeg håber, at hun er kommet på bedre ideer at løse konflikter med.
Vuggestuen fungerer meget som i Danmark. Om fomiddagen leger de ude til kl 9, hvorefter de synger i en halv time. Så opdeles de i grupper efter alder og laver forskellige aktiviteter som, rytmik, modelervoks, oplæsning, badning mm. Kl 11 leger de igen ude, hvor de har et kuglerum, cykler, ruchebaner, sandkasse og tre soppebassiner. Kl 11.30 spiser de dejligt hjemmelavet mad. De fleste dage er det fransk mad, men en dag om ugen er det vietnamesisk. Der er et langt menukort hængt op på væggen og det lyder virkeligt lækkert (der er også dessert!). Kl12 sover de til middag og Liva bliver hentet, når hun vågner kl 14.

onsdag den 22. august 2007

Forlænget weekend på Phu Quoc (ø)





Fra fredag til mandag var vi på en dejlig ø Phu Qouc. Det er Vietnams største ø og den ligger ud for Cambodias grænse. Der bor ca 80.000 fastboende på øen, som hovedsagligt lever af fiskeri og af at producere fiskesovs (som der spises uanede mængder af herude) Det tager en time at flyve derud og koster ca. 400 kr for en voksen tur/retur, så indinrigs billetter er virkeligt billige herude.






Vi boede på et godt hotel derude og var blevet upgraded, så vi havde et værelse med udsigt ud over den dejligste palmestrand og de store bølger. Det er lav-sæson nu, så værelserne koster det en tredjedel af, hvad de koster til december. Vi kunne ikke bade ved stranden da bølgerne var alt for høje, men der var en fin pool, som vi brugte flittigt lørdag og søndag. Fredag da vi kom øsede det ned og stormede en halv pelikan. Så vi tænkte, at det blev en helvedes weekend, men det klarede heldigivs op lørdag og vi kørte en tur til øens sydlige del. Der var et gammelt fængsel og en strand, hvor vi kunne bade. Det var dog ikke så rart at bade ved stranden, da der var mange Vietnamesere. De har ikke rigtigt den samme grænse for at glo som derhjemme. hernede bliver man virkeligt nedstirret også selvom man er ved at skifte tøj, men i vandet kom vi. Søndag gik vi en tur ind til den næmeste fiskerby. Der var meget fattigt, men der var en fantastisk havn med fiskebåde i alle farver, som i kan se på billederne. Vi tog et fly tilbage til Saigon mandag morgen kl 8 og Uffe tog direkte på arbejde.