Forlænget weekend på Phu Quoc (ø)

Fra fredag til mandag var vi på en dejlig ø Phu Qouc. Det er Vietnams største ø og den ligger ud for Cambodias grænse. Der bor ca 80.000 fastboende på øen, som hovedsagligt lever af fiskeri og af at producere fiskesovs (som der spises uanede mængder af herude) Det tager en time at flyve derud og koster ca. 400 kr for en voksen tur/retur, så indinrigs billetter er virkeligt billige herude.






Vi boede på et godt hotel derude og var blevet upgraded, så vi havde et værelse med udsigt ud over den dejligste palmestrand og de store bølger. Det er lav-sæson nu, så værelserne koster det en tredjedel af, hvad de koster til december. Vi kunne ikke bade ved stranden da bølgerne var alt for høje, men der var en fin pool, som vi brugte flittigt lørdag og søndag. Fredag da vi kom øsede det ned og stormede en halv pelikan. Så vi tænkte, at det blev en helvedes weekend, men det klarede heldigivs op lørdag og vi kørte en tur til øens sydlige del. Der var et gammelt fængsel og en strand, hvor vi kunne bade. Det var dog ikke så rart at bade ved stranden, da der var mange Vietnamesere. De har ikke rigtigt den samme grænse for at glo som derhjemme. hernede bliver man virkeligt nedstirret også selvom man er ved at skifte tøj, men i vandet kom vi. Søndag gik vi en tur ind til den næmeste fiskerby. Der var meget fattigt, men der var en fantastisk havn med fiskebåde i alle farver, som i kan se på billederne. Vi tog et fly tilbage til Saigon mandag morgen kl 8 og Uffe tog direkte på arbejde.

Little Warm Rose Shelter (LWRS)

I sidste uge var jeg ude at besøge pigeshelteret, hvor jeg vil være frivillig. Jeg har fået kontakt til Kirsten, en dansk dame, der arbejder som frivillig på shelteret. Hun tog mig med derud og gav mig sammen med en af de ansatte en rundvisning. Der bor 23 piger på mellem 10 og 28 år på shelteret. De kommer alle fra fattige vilkår og har været udsat for sexuelle overgreb af forskellige slags. De er henvist til shelteret af de lokale myndigheder. Som i nok kan regne ud er der desværre ikke plads til alle de piger som bliver henvist.
På shelteret for pigerne tag over hovedet, lægehjælp, undervisning og mad. Deres ophold er af forskellig længde alt efter hvor gamle de er. Det afhænger også af deres sociale tilpasning og psykiske problemer. Vi mødte nogle af de piger som ikke var i skole om eftermiddagen. De kan desværre ikke engelsk, men vi forsøgte at få lidt kontakt med tegnsprog. De ansatte kan lidt engelsk, så de viste rundt og fortalte, hvad de manglede penge til. Især mangler de penge til vedligeholdelse af bygningerne, kontorartikler, undervisningmateriale og de vil gerne lave et lille galleri, så de kan sælge pigernes billeder.
Mig og Kirsten er ved at lave noget informationsmateriale omkring shelteret, så vi kan samle nogle penge ind blandt de expats som bor herude. Vi skal også have lavet en lokal bankkonto. Jeg skal nok også sende noget information til jer derhjemme, hvis i vil støtte et godt projekt.

Vores maid/nanny Minh Thu

Her er et billede af vores maid/nanny Minh Thu. Liva ser ikke så glad ud på dette billed, men hun kan faktisk godt lide Minh. Minh bor lidt længere henne af gaden med sine forældre. Hun er alene med en dreng på 3 år. Hun kommer hos os tre eftermiddage om ugen fra kl 14-17 og gør rent, vasker tøj og stryger. En gang imellem passer hun også Liva om aftenen, hvis vi skal noget.

Hvor meget kan der være på en "motorcykel"?

På tur til Suoi Tien Park

Onsdag d. 7/8 var Uffe hjemme fra arbejde, da de ikke havde noget strøm. Strømafbrydelse er noget som, vi skal vænne os til herude. det plejer at ske et par gange om ugen, fra få sekunder til en hel dag. I onsdags havde de så varslet i forvejen at de ville lukke strømmen hele dagen, så Uffe havde fri. Da vejret var ret godt besluttede vi os for at tage 10 km uden for byen til en sstor forlystelsespark: Suoi Tien Park. Det viste sig at være en blanding af en masse templer (pagoder), forlystelsespark og krokodillefarm - meget speciel blanding? Alt var ret nyt og der var masser af plads for Liva at løbe rundt på. Til tider syntes Liva at være den største attraktion i parken. Mange går hen og klapper hende på håret, tager hende op eller tager billeder af hende. Utroligt, hvem som gider havde et billed af et frmmet barn, selvom det er hvidt. Hun er ved at blive ret træt af vietnamesere, så ind imellem løber hun bare fra dem eller skriger: nejjjj.
De havde også et stort vandland tilknyttet til parken, men det nåede vi ikke at prøve, da jeg havde en aftale kl 14. Det må vi prøve næste gang. Vi kan nok godt overkomme at betale de 10 kroner som det ca. koster pr. voksen lidt flere gange :-)



Liva og Majken i baljerne sammen med Uffe



Liva læser menukortet

Min første måned på arbejde i Vietnam

Så har jeg arbejdet i Vietnam i snart to måneder, uha det går stærkt. Da jeg først mødte Vietnam tænkte virkelig hvad fanden har jeg gang i. Bare tage væk fra det hele, den trygge tilværelse i Danmark, væk fra familien (ihvertfald i 3 uger), og ikke mindst for Majken og Liva tage væk på mit arbejdes præmisser. At skifte hele tilværelsen ud arbejde, bolig, land, omgangskreds, indkøbssteder osv. Men egentlig synes det er gået over alt forrventning indtil videre. Jeg er blevet rigtig godt modtaget på arbejdet og i de danske/internationale kredse i Saigon. Arbejdet byder på mange udfordringer for mig. Jeg skal lede en virksomhed til succes i Vietnam og det lyder jo helt vildt. Jeg har i denne uge haft medarbejdersamtaler med alle medarbejderne for at høre deres historie og fortælle min, samt fortælle dem mine ideer for fremtiden, både med virksomheden og dem. Ellers går det meste af min arbejdsdag med at styre opgaver igennem fra Danmark og det går helt fint.

På stranden ved Long Hai

Nu da vi har fundet ud af at skrive på bloggen, må I også lige have lidt billeder fra vores tur til kysten midt i juli. Vi havde lejet en bungalow på et beachresort ved en strand kaldet: Long Hai. Det ligger ca. 130 km fra HCMC. Vi tog afsted fredag morgen. Uffe havde fundet ud af at vi kunne tage en båd ned ad Saigonfloden til en nærliggende by (Vung Tau). Jeg tror vi fik de sidste billetter, da vi kom i sidste øjeblik. Det kostede 240.000 dong dvs ca 80 kr for os tre og turen tog halvanden time.
Fra Vung Tau tog vi en taxi videre til Long Hai, hvor vi havde lejet en dejlig bungalow.
Det var dejligt at være lidt væk fra storbyen og herligt at svømme i den store pool. Liva har ellers ikke været så meget for det der vand, men hun blev super modig og gik ud til knæene :-) Det er lavsæson herude fordi det er regntid, så der var næsten igen andre mennesker på resortet, da vi kom om fredagen.............bortset fra et dansk par og deres børn. er det ikke utroligt? Om lørdag kom der dog 100 vietnamesere på kursus, så det livede stedet lidt op. Især om aftenen, hvor vi så fodboldlandskamp sammen med dem på storskærm (Vietnam- Irak). Fodbold går de meget op i, også herude.

Naboer i HCMC

Nu har vi snart boet i HCMC i en måned - ja, tiden går faktisk ret hurtigt. Vi er ved at komme på plads i huset og få det gjort rent. Heldigvis har vi fået en maid til at hjælpe os med det. Hun hedder Minh Thu og bor længere ned at gaden. Jeg skal nok prøve at høre om jeg må tage et billed af hende, så i alle kan se hende. Hun er rigtigt sød og Liva kan rigtigt godt lide hende. Så derfor bruger vi hende også som barnepige de aftener, som vi skal noget. Det er gået fint indtil videre, så vi håber på at kunne blive ved med at bruge hende.
Selve huset er i god stand uden store fugtproblemer, som man ser i mange af husene omkring, da hele HCMC er bygget på en stor sump. Køkkenet var ret ulækkert, da vi flyttede ind og det blev ikke mere lækkert af at afløbet løb over og ud i vores underskabe. Nu har vi haft en afløbsmand ude og rense det, så vi håber på at det ikke sker igen. Det er ikke så lækkert at al ens mad er smurt ind i afløbssnask..........lugten var heller ikke helt fantastisk. Nu har vi fået gjort godt rent i køkkenet, så jeg næsten har lyst til at lave mad i det. Jeg er måske lidt hysterisk, men lige køkkener skal helst være ret rene, synes jeg! Heldigvis er det ret billigt at gå ud at spise, så har vi en undskyldning for det.
Et andet minus ved huset er vores nabo (som i kan se på billedet), som er en byggegrund. det vil sige at der er larm hele dagen, med banken, boren og hamren. Uffe synes, måske ikke at problemet er så stort som mig, der går hjemme meget af dagen. heldigvis ser ud til at byggeriet går hurtigt fremad. Faktisk var alle murerne kvinder og det var også kvinder som bar brædder og alt det andet tunge. Nu er mændene kommet til for at trække ledninger og male. Sjov arbejdsfordeling ikke?
Jeg håber at det passer, når de siger, at huset er færdigt om en måned. Så der ikke er helt så meget larm i vores hus. Måske var det derfor, at det var billigt? Heldigvis er det et rart kvarter og det trækker op :-)