mandag den 2. juni 2008

Hanoi

Torsdag aften fløj vi til Hanoi for at tilbringe en forlænget weekend i nord. Noget vi ville nå, før vi tager tilbage til Danmark. Vi var først i Hanoi kl 20, så vi kørte direkte til hotellet og i seng. Nætse morgen var vi tidligt oppe. Vi tog ud til Ho Chi Minhs mausoleum, som desværre havde lukket, så vi fik ikke den gamle mand at se - æv. Vi så dog hans museum, som ligger lige ved siden af og gik lidt rundt i parken. Bagefter tog vi forbi et gammelt tempel, før vi tog tilbage til Hotellet for at få en middagslur.

HCM mausoleum


HCM museum

Om eftermiddagen lejde vi to cycloer og kørte en time rundt i det gamle kvarter. Hanoi er meget mere hyggeligt en HCMC. Der er rigitgt mange gamle huse og hyggelige gader i det gamle kvarter. Hver gade er specialiceret i et erhver. Så der er f.eks en gade kun med skomagere og en kun med legetøj. Andre steder i byen minder det lidt om Paris med gamle kolloniehuse og alle steder er der mange vejtræer og små parker.



Senere på eftermiddagen daskede vi bare rundt og kiggede på byen, så meget Liva nu gad. heldigvis var far's skuldre med, så hun kunne se det hele lidt oppe fra.

Halong Bay




Lørdag morgen kørte vi de fire timer ud til Halong Bay. Vi havde bestilt en tur på en rigtig luksusbåd eller Junk, som de lokale både bliver kaldt. Der var 14 kahytter, en restaurant og et stort soldæk ombord - alt i top kvalitet. Vejret var ikke det bedste. Det var ret diset, men stadigt flot at sejle forbi de mange hundredeøer i bugten.
der var frokost med 7 retter lige efter vi kom ombord og heldigvis klarede Liva sig eksemplarisk. Hun var det eneste barn ombord, så der var ingen andre at lege med, men heldigvis havde de en stor pose med legtøj, som kunne underholde. Efter maden sejlede vi ind til en lille strand, hvor vi kunne bade i en time. Så sejlede vi lidt videre og sidst på eftermiddagen så vi en flydende landsby, hvor der boede ca 400 mennesker.
Liva røg tidligt i seng, da vi havde været tidligt oppe. Vi havde fået kahytten ved siden af restauranten, så vi kunne nyde middagen i fred og ro imens Liva lå og sov ved siden af - dejligt.

Næste morgen startede vi med en tur til en fantastisk grotte. Vi var de førtse som kom ind i grotten kl 8, så vi havde det hele for os selv. Grotten lå et stykke oppe på klippen, så vi skulle gå op og ned ad en masse trin, hvilket resulterede i ømme ben dagen efter. Men flot var det.




Efter morgenmad gik turen tilbage til Hanoi og direkte til lufthavnen, så vi kunne tage flyet kl 18 tilbage til HCMC

tirsdag den 13. maj 2008

Ved stranden igen, igen...

Da det var helligdage d. 30 og 1 maj, så vi vores snit til at tage til stranden ved Mui ne igen, igen. Denne gang var vi en helt flok af danskere som tog derud sammen. Alle folk flygtede nemlig væk fra HCMC i helligdagene plus weekenden, da det var super varmt i HCMC i sidste måned. Det vil også sige at det var et helvede at nå
stranden pga traffik. Da vi havde kørt i to en halv time var vi kommet ca 20 km, men så begyndte det også at løse op og resten af turen gik nogenlunde smertefrit. Den kom dog til at tage ca 7 timer, hvor den ellers tager det halve.
Nå, men da vi endelig nåede stranden var det fedt og Liva havde masser af danske unger at leg med.

Louise, Julie og Liva fanger haletusser

Alle danskerne på stranden

Uffe købte en drage til Liva, som hurtigt fandt hvile i den nærmeste kokospalme

Nationaldag 30. April


Sidste dag i april var det nationaldag herude. Staten havde gjort meget ud af at sætte holdere op og hænge flag i alle gaderne i vores kvarter - en af glæderne ved at bo i et kommunistisk land :-)

Nå men fint så det ud!

mandag den 12. maj 2008

I biffen

I søndags var til "Family Show" i en biograf. Vi skulle se "Mr. Bean's Holiday". Liva var helt opslugt af filmen og popcorn'ne. Der var dog det minus at filmen blev fortalt på vietnamesisk, dog uden at skrue ned for den engelske tale. Derudover var lyden på det vietnamesiske så høj, så vi var glade for at det var Mr. Bean, da der ikke er megen tale i den film.

Den nye "Lillen"

Idag var vi til scanning hos Hong Anh på SOS International i HCMC. Alt så fint ud. 53 mm lang (hoved til hale).

torsdag den 27. marts 2008

Mui ne (20-24 marts)




I sidste uge tog vi en forlænget weekend med mine forældre ved stranden. Vi kørte lørdag morgen til Mui ne, hvor vi havde været en gang før i efteråret. denne gang boede vi dog på et andet resort; Romana, fordi vi havde vundet to overnatninger, som vi skulle havde brugt. Det var heldigvis et lækkert resort som lå op ad bjergsiden, så alle værelser havde udsigt til havet. Vi boede i en luksus bungalow med egen lille swimmingpool, så det var bare super skønt at være væk fra byen i nogle dage.